Islands Brygge

Islands Brygge ligger på den nordvestlige del af Amager med Københavns Havn på den ene side og Amager Fælled på den anden. Området – som i daglig tale blot kaldes Bryggen – er især kendt for Havneparken, havnebadet og det liv, der udfolder sig langs kajen.

I dag er Islands Brygge et attraktivt boligområde med klassiske københavnerkarreer, tidligere industribygninger, moderne lejligheder og kort afstand til både centrum og natur. Men sådan har området ikke altid set ud.

For lidt mere end hundrede år siden var store dele af det nuværende Islands Brygge dækket af vand. Området blev skabt gennem opfyldning og udviklede sig derefter til et tæt arbejder- og industrikvarter. Siden er fabrikker og oplagspladser blevet afløst af boliger, kontorer, grønne områder og badeliv.

Hvor ligger Islands Brygge?

Islands Brygge er en del af bydelen Amager Vest i Københavns Kommune. Området ligger langs havneløbet og afgrænses omtrent af Amager Boulevard mod nord, Amager Fælled mod øst og Rundholtsvej mod syd.

Mod vest ligger Københavns Havn med udsigt til blandt andet Kalvebod Brygge, Havneholmen og dele af Vesterbro. Bryggebroen forbinder Islands Brygge med den modsatte side af havnen og giver gående og cyklister en direkte vej til blandt andet Fisketorvet og Vesterbro.

Placeringen er en væsentlig del af områdets særlige karakter. Fra Bryggen er der kort afstand til Indre By, samtidig med at Amager Fælleds åbne natur ligger lige på den anden side af bebyggelsen.

Hvorfor hedder det Islands Brygge?

Navnet Islands Brygge blev taget i brug, da det nye kvarter voksede frem på de opfyldte arealer langs havnen i begyndelsen af 1900-tallet. De første boligkarreer stod færdige i 1905, og både kajgaden og kvarteret fik navnet Islands Brygge.

Den almindelige forklaring er, at navnet henviser til skibe med forbindelse til Island, som lagde til ved kajerne. En anden mulighed er, at navnet stammer fra Islands Plads på Christianshavn.

På Islands Plads havde selskabet Christianshavns Oplagspladser tidligere sine aktiviteter. Selskabet kom senere til at stå bag en stor del af det første boligbyggeri på Islands Brygge, og navnet kan være fulgt med virksomheden over havnen.

Det fortælles desuden, at navnet Islands Brygge blev foreslået af Axel Heide, der var direktør for Privatbanken og engageret i udviklingen af området. Axel Heides Gade på Bryggen er opkaldt efter ham.

Den nordatlantiske forbindelse går igen i flere af kvarterets gadenavne. Her finder man blandt andet Reykjaviksgade og Thorshavnsgade samt gader med navne fra de islandske sagaer, eksempelvis Njalsgade, Egilsgade og Gunløgsgade.

Det kan ikke fastslås med sikkerhed, om Islands Brygge er opkaldt direkte efter skibstrafikken til Island eller har fået navnet gennem forbindelsen til Islands Plads. Begge forklaringer knytter dog områdets navn til Island.

Fra havbund til københavnerkvarter

Det område, vi i dag kender som Islands Brygge, er i høj grad menneskeskabt. I 1903 begyndte opfyldningen af det lave vand langs Amagers vestkyst. Formålet var blandt andet at skaffe Københavns Havn mere kajplads og skabe nye arealer til industri, oplag og boliger.

Opfyldningen gav havnen næsten en kilometer ny kaj. Allerede få år senere var det tidligere vandområde ved at udvikle sig til et helt nyt københavnerkvarter.

De første store boligkarreer stod færdige i 1905. Langs kajen kom markante ejendomme med rummelige lejligheder, mens mange af boligerne længere inde i kvarteret senere blev mindre og beregnet til arbejdere og deres familier.

Kvarteret voksede tæt sammen med arbejdspladserne langs havnen. Mange beboere havde deres daglige gang på fabrikkerne, værkstederne og oplagspladserne i området.

I løbet af 1920’erne var den ældre del af Islands Brygge næsten fuldt udbygget. På det tidspunkt boede der omkring 15.000 mennesker i kvarteret – flere end i mange af datidens danske købstæder.

Læs mere om øens udvikling på Amagers historie.

De første lejligheder var svære at udleje

I 1905 stod de første store boligejendomme langs havnen færdige. Blandt dem var Langebrohus, Islandsborg og Haraldsborg.

Ejendommene blev opført med markante facader, udsmykninger, tårne og spir. Flere rummede store fire- og femværelses lejligheder og var tænkt som attraktive boliger for den mere velstående del af befolkningen.

Langebrohus på Islands Brygge 1-7 var den første ejendom langs kajen. Den blev tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup, som også selv flyttede ind i bygningen.

Gundestrup tegnede desuden Islandsborg, der ligeledes stod færdig i 1905. På bygningens facade kan man blandt andet finde udsmykning med en islandsk falk og får – endnu en tydelig forbindelse til kvarterets islandske navnetema.

Haraldsborg blev opført samme år og fik navn efter murermester Harald Petersen, som stod bag byggeriet.

Flere af lejlighederne havde moderne faciliteter som elektrisk lys og centralvarme, men på trods af det var de vanskelige at udleje.

For mange københavnere føltes det nye kvarter på den anden side af Langebro som en fjern del af byen. Huslejen var samtidig høj, og beboerne måtte leve med støj, støv og gener fra kul-, koks- og oplagspladserne ved havnen.

Udlejerne forsøgte derfor at lokke nye beboere til med gratis husleje i de første måneder samt gratis maling og tapetsering.

Da efterspørgslen efter de store lejligheder udeblev, blev det senere byggeri i højere grad indrettet med mindre og billigere boliger. Det var med til at forme Islands Brygge som et tæt arbejderkvarter.

Kontrasten til nutidens Brygge er markant. Området er i dag blandt de mest eftertragtede boligområder på Amager, og især lejligheder med udsigt over havnen eller Amager Fælled kan blive solgt til meget høje priser.

Industrien satte sit tydelige præg

Den sydlige del af Islands Brygge udviklede sig til et stort industriområde. Her fandtes blandt andet tændstikfabrik, grynmølle, værksteder og Dansk Sojakagefabrik.

Sojakagefabrikken – ofte blot kaldet Sojakagen – blev en af områdets største arbejdspladser. Fabrikken forarbejdede sojabønner til blandt andet olie og dyrefoder, og i 1950’erne arbejdede mere end 1.000 mennesker på virksomheden.

Produktionen satte ikke kun sit præg på beskæftigelsen. Fabrikken var også kendt for en gennemtrængende, sødlig lugt, som kunne brede sig over kvarteret.

I 1980 blev fabrikken ramt af en alvorlig eksplosion. Dele af produktionen fortsatte efterfølgende, men i 1991 ophørte den sidste aktivitet på området.

Siden er flere af fabrikkens bygninger blevet revet ned, mens andre har fået helt nye funktioner.

Da industrien blev til boliger

Lukningen af fabrikkerne ændrede Islands Brygge markant. De tidligere industriarealer mod syd blev gradvist omdannet til boliger, kontorer og rekreative områder.

Udviklingen kan stadig aflæses i arkitekturen. Flere siloer og produktionsbygninger er bevaret og ombygget i stedet for at blive fjernet.

Den tidligere frøsilo er eksempelvis blevet til det karakteristiske boligbyggeri Gemini Residence, hvor lejlighederne er bygget uden på de oprindelige betoncylindre. Også Wennberg Silo og andre industribygninger er blevet omdannet til moderne boliger.

Området omkring den tidligere Sojakagefabrik blev udviklet under navnet Havnestad. Længere mod syd er Islands Brygge siden vokset videre med nyere boligområder omkring blandt andet Havnevigen.

Det giver Bryggen en tydelig blanding af gammelt og nyt: klassiske boligkarreer i nord, ombyggede industribygninger omkring Havnestad og moderne arkitektur mod syd.

Havneparken – Bryggens grønne samlingspunkt

Havneparken er i dag et af de mest kendte steder på Islands Brygge. Parken strækker sig langs kajen og fungerer som kvarterets fælles opholdsrum.

Om sommeren fyldes græsarealerne af badende, solbadere, børnefamilier, venner med picnickurve og mennesker, der blot vil følge livet på havnen. Her er plads til både aktivitet og afslapning midt i byen.

Havneparken opstod efter lokale beboerinitiativer i 1980’erne. I 1984 tog en beboergruppe initiativ til at omdanne nogle af de tidligere havnearealer til park.

Området blev gradvist udviklet, og Havneparken fik sin nuværende hovedform i perioden fra 1994 til 2000.

Noget af områdets tidligere liv er bevaret i parken. Gamle jernbanespor, industrirester og maritime elementer er med til at fortælle historien om den havn, der lå her før græsplænerne og badegæsterne.

Havnebadet Islands Brygge

Havnebadet er blevet et vartegn for både Islands Brygge og hele udviklingen af Københavns Havn.

Badet består af fem bassiner, hvoraf to er beregnet til børn. Her er desuden mulighed for motionssvømning og udspring fra højder på én, tre og fem meter.

Vandkvaliteten kontrolleres løbende, og badning skal foregå i de godkendte badeanlæg og badezoner.

På varme sommerdage er havnebadet og området omkring det blandt de mest besøgte steder på Bryggen. Badefaciliteterne bruges også uden for sommersæsonen af vinterbadere.

Havnebadet fortæller samtidig en større historie om København. Hvor havnen tidligere var domineret af industri, godstrafik og forurenet vand, er den i dag blevet et rekreativt område, hvor mennesker kan bade midt i byen.

Aktuelle oplysninger om åbning, livreddere og vandkvalitet bør altid kontrolleres inden besøget.

Havnevigen – strandstemning mellem boligerne

I den sydlige del af Islands Brygge ligger Havnevigen. Det er en kunstigt anlagt vig med sandstrand, badezone og opholdsarealer omgivet af nyere boliger.

Hvor Havneparken har karakter af kaj, græs og klassisk storbyliv, giver Havnevigen en mere strandlignende oplevelse. Det lave vand og den beskyttede placering gør området populært blandt blandt andet børnefamilier.

Havnevigen viser, hvor meget Islands Brygge har forandret sig. Området ligger på tidligere industri- og havnearealer, som i dag er blevet til boliger med vandet som samlingspunkt.

Tæt på Amager Fælled

Selvom Islands Brygge forbindes med havnen, ligger et af Københavns største naturområder lige bag kvarteret.

Fra den østlige del af Bryggen er der direkte adgang til Amager Fælled med åbne græsarealer, krat, søer og stier. Her kan man på få minutter bevæge sig fra tæt by til et landskab med fugle, græssende dyr og vid udsigt.

Kontrasten mellem havnen og fælleden er noget af det særlige ved Islands Brygge. Området ligger mellem to meget forskellige landskaber, men har adgang til dem begge.

Læs mere i vores guide til [Link – Amager Fælled] og på siden om Amagers geografi og natur.

Livet på Bryggen

Islands Brygge har en stærk lokal identitet. Området føles på én gang som en del af det centrale København og som sit eget kvarter på Amager.

Omkring gaderne bag havnefronten findes dagligvarebutikker, caféer, institutioner og mindre erhverv. Havneparken og Kulturhuset Islands Brygge fungerer som lokale mødesteder, mens kajen tiltrækker besøgende fra resten af byen.

Området har ændret social karakter gennem tiden. Det tidligere arbejder- og industrikvarter er blevet et eftertragtet boligområde, men fortællingen om det gamle Bryggen lever videre i bygningerne, gadenavnene og den lokale selvforståelse.

Kendte med tilknytning til Islands Brygge

Islands Brygge har gennem tiden været hjemsted for flere kendte personligheder. Særligt familien Kessler har været med til at gøre Bryggen kendt i hele Danmark.

Linse Kessler og Familien fra Bryggen

Linse Kessler er en af de personer, der i nyere tid er blevet stærkest forbundet med Islands Brygge. Hendes liv, familie og tilknytning til kvarteret blev omdrejningspunktet for TV3-programmet Familien fra Bryggen.

Gennem mange sæsoner fulgte seerne Linse Kessler og hendes familie, og programmet gjorde både familien og navnet Bryggen landskendt. Serien viste en meget personlig udgave af livet på Islands Brygge og var med til at skabe et folkeligt billede af området, som rakte langt ud over Amager.

Selvom programmet først og fremmest handlede om familien, blev Islands Brygge næsten en medvirkende karakter i sig selv. Kvarterets navn, lokale identitet og særlige tone blev en del af programmets univers.

Mikkel Kessler

Linses lillebror, Mikkel Kessler, voksede op på Islands Brygge og blev siden en af de største danske professionelle boksere gennem tiden.

Han vandt fem verdensmesterskaber i supermellemvægt og afsluttede sin professionelle karriere med 46 sejre i 49 kampe. Undervejs blev han kendt internationalt, men blev fortsat ofte præsenteret som bokseren fra Islands Brygge.

Hans baggrund på Bryggen blev en vigtig del af fortællingen om arbejderdrengen, der nåede frem til nogle af verdens største boksearenaer.
Læs mere om Linse Kessler, Mikkel Kessler og andre lokale personligheder på [Link – Kendte fra Amager].

Transport til og fra Islands Brygge

Islands Brygge Metrostation ligger på Njalsgade og forbinder området med blandt andet Christianshavn, Kongens Nytorv, Frederiksberg og Ørestad.
Bryggebroen fra 2006 har gjort det betydeligt lettere at komme mellem Bryggen og Vesterbro på cykel eller til fods. Sammen med havnepromenaden og områdets cykelstier betyder det, at mange af de centrale dele af København kan nås uden bil.

Der er desuden busforbindelser gennem området og forholdsvis kort afstand til både Langebro og centrum.

Oplevelser på Islands Brygge

Islands Brygge kan opleves året rundt, men området viser sig fra sin mest levende side på dage, hvor vejret inviterer til ophold ved vandet.

Blandt de mest kendte steder og oplevelser er:
• Havneparken
• Havnebadet Islands Brygge
• Havnevigen
• Bryggebroen
• Kulturhuset Islands Brygge
• Langebrohus og Islandsborg
• Gemini Residence og de ombyggede siloer
• Havnepromenaden
• Adgangen til Amager Fælled
• De ældre gader omkring Egilsgade, Gunløgsgade og Halfdansgade

Islands Brygge – kort fortalt

Placering: Nordvestlige Amager
Kommune: Københavns Kommune
Administrativ bydel: Amager Vest
Lokalt navn: Bryggen
Områdets oprindelse: Anlagt på opfyldt terræn
Opfyldningen begyndte: 1903
Første store boligkarreer: 1905
Indbyggere i 1920’erne: Ca. 15.000
Tidligere erhverv: Havn, oplagspladser og industri
Kendt industrivirksomhed: Dansk Sojakagefabrik
Kendte steder: Havneparken, havnebadet og Havnevigen
Forbindelse over havnen: Bryggebroen fra 2006
Metrostation: Islands Brygge

Vidste du det om Islands Brygge?

• Store dele af Islands Brygge var vand, indtil opfyldningen begyndte i 1903.
• Det vides ikke med sikkerhed, om navnet Islands Brygge stammer fra skibstrafikken til Island eller fra Islands Plads på Christianshavn.
• Langebrohus, Islandsborg og Haraldsborg stod alle færdige i 1905.
• Islandsborg er udsmykket med blandt andet en islandsk falk og får.
• De første store lejligheder var så svære at udleje, at udlejerne lokkede med gratis husleje samt gratis maling og tapetsering.
• I marts 2026 blev en lejlighed på 164 m² på Islands Brygge solgt for 17,85 millioner kroner – svarende til knap 109.000 kroner pr. m².
• I 1920’erne boede der omkring 15.000 mennesker i kvarteret.
• Sojakagefabrikken beskæftigede i 1950’erne mere end 1.000 mennesker.
• Havneparken blev skabt efter initiativ fra områdets egne beboere.
• Bryggebroen har siden 2006 forbundet Bryggen med Havneholmen.
• Gemini Residence består af boliger placeret omkring to tidligere industrisiloer.
• TV-programmet Familien fra Bryggen var med til at gøre familien Kessler og kælenavnet Bryggen kendt i hele Danmark.
• Islands Brygge ligger mellem Københavns Havn og Amager Fælled.

Et kvarter bygget på forandring

Islands Brygge er et af de tydeligste eksempler på, hvordan København og Amager har forandret sig.

Først blev nyt land skabt i havnen. Derefter kom boliger, fabrikker og tusindvis af arbejdspladser. Da industrien forsvandt, blev de gamle arealer åbnet mod vandet og omdannet til parker, boliger og badesteder.

I dag mødes det gamle og det nye Bryggen langs kajen. Her står sporene fra industrien side om side med moderne boliger, mens havnen og fælleden giver området en åbenhed, som er usædvanlig så tæt på Københavns centrum.

Læs videre om bydele og områder på Amager, eller gå på opdagelse i vores samlede guide til Amager.

Kilder:
Trap Danmark, Københavns Museum, Kend København, VisitCopenhagen, Boligsiden, Sportens Hall of Fame og Mikkel Kesslers officielle hjemmeside og biografi.